-
1 mod
substantiv1. mod, tapperhedDet är skillnad på vemod och svårmod, - jag vill säja (säga) att Tor lider av sjukligt svårmod
Der er forskel på vemod og tungsind - jeg mener, at T. lider af sygeligt tungsind
Fatta mod; Hålla modet uppe; Tappa modet
Fatte mod; Holde modet oppe; Miste modet
Med velberåd hu, forsætligt
-
2 mod
substantiv1. mod, tapperhedDet är skillnad på vemod och svårmod, - jag vill säja (säga) att Tor lider av sjukligt svårmod
Der er forskel på vemod og tungsind - jeg mener, at T. lider af sygeligt tungsindSærlige udtryk:Fatta mod; Hålla modet uppe; Tappa modet
Fatte mod; Holde modet oppe; Miste modetMed velberåd hu, forsætligt -
3 Mut
guten Mutes sein være ved godt mod;Mut fassen fatte mod; tage modet til sig;jemandem Mut machen sætte mod i én, opmuntre én; → a zumute -
4 getrost
getrost [oː] trøstig, ved godt mod -
5 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
6 держать
vb. holde* * *vtipf.t.1 holde, holde fast, holde fat; (under)støtte; gribeдержать руку holde i ell. ved håndenдержи! grib! hold fat ell. ved! her! tag den her!держи лошадей! hold igen på hestene! hold hestene an!держите вора! stop tyven!2 holde, have; opbevareдержать собаку have, holde hund3 holde (om retning)держи вправо! hold til højre!так держать ! так держи! bliv ved, fortsæt (på den måde)!m. visse substf eksдержать себя føre sig frem, opføre sigдержать чью-н. сторону holde med ngn, tage ngns parti, være på ngns sideдержать экзамен aflægge eksamen. -
7 slut
I Se: ta slut II substantiv1. (af)slutning, ende, udgang2. det at afslutte noget (mest i sammensætn.)Företagens bokslut (årsredovisningar) är en viktig infomationskälla som få jounalister utnyttjar
Virksomhedernes årsopgørelser er en vigtig informationskilde som kun få journalister udnytter
3. slutning, logisk konklusionGöra slut på något, ha slut på något
Lakke mod enden, snart være slut (forbi)
Slutet gott, allting gott
Når enden er god, er alting godt
Gott slut!
Jeg (vi) ønsker dig (jer) en god afslutning! (ønske som man udtaler i ugen mellem jul og nytår)
Fra begyndelsen til enden, fra først til sidst
III ubøjeligt adjektivTil slut, sluttelig(t)
1. slut, udsolgt, forbiBogen, der har vundet Augustprisen, er udsolgt fra forlaget (A. gives til årets bedste svenske roman)
Slut for i dag, så er der ikke mere (på programmet)
2. helt udmattet, færdig, dødtrætVi var alla helt slutkörda - en lång dag!
Vi var alle helt udkørte (udslidte) - en lang dag!
-
8 slut
I Se: ta slut II substantiv1. (af)slutning, ende, udgang2. det at afslutte noget (mest i sammensætn.)Företagens bokslut (årsredovisningar) är en viktig infomationskälla som endast få journalister utnyttjar
Virksomhedernes årsopgørelser er en vigtig informationskilde som kun få journalister udnytter3. slutning, logisk konklusionSammensatte udtryk:bokslut; domslut; köpslut
(økonomisk) årsopgørelse; domsafsigelse (kendelse); afslutning af købSærlige udtryk:Göra slut på något, ha slut på något
Lakke mod enden, snart være slut (forbi)Slutet gott, allting gott
Når enden er god, er alting godtGott slut!
Jeg (vi) ønsker dig (Jer) en god afslutning! (ønske som man udtaler i ugen mellem jul og nytår)Fra begyndelsen til enden, fra først til sidstTil slut, sluttelig(t)III ubøjeligt adjektiv1. slut, forbi, udsolgtBogen, der har vundet Augustprisen, er udsolgt fra forlaget (A. gives til årets bedste svenske roman)Slut for i dag, så er der ikke mere (på programmet)2. helt udmattet, færdig, dødtrætVi var alla helt slutkörda - en lång dag!
Vi var alle helt udkørte (udslidte) - en lang dag!Særlige udtryk:IV substantiv1. slutsten, øverste afsluttende i sten i vælv (arkitektur m.m.) -
9 opponera
verbum1. opponere, være opponent ved forsvaret af en disputatsU. var opponent på sin søsters afhandling om tosprogethed2. gøre indvendinger, ytre modstand mod/tage afstand fra nogetSærlige udtryk:Protestere mod noget, sige at noget ikke stemmer eller er særlig godt -
10 pina
I substantiv1. pine, plage, lidelseSærlige udtryk:Gøre pinen kort, hurtigt afslutte noget ubehageligtII verbum1. pine, plage, presse, tvinge (fysisk og psykisk)Pia har länge pinats av sin svartsjuka, kan man ge henne ett gott råd?
P. har i lang tid været plaget af sin jalousi, er det muligt at gi' hende et godt råd?3. sejle op mod vinden (maritim, marine m.m.)Særlige udtryk:Pine sig, plage sig
См. также в других словарях:
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Glück — 1. Am Glück ist alles gelegen. Frz.: Il n y a qu heure et malheur en ce monde. Lat.: Fortuna homini plus quam consilium valet. 2. Bâr d s Glück hat, fürt di Braut hem. (Henneberg.) – Frommann, II, 411, 141. 3. Bei grossem Glück bedarf man gute… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Rath — 1. A richtiger Roath: drei Bauern, sechs Stiefel. (Rott Thal.) 2. Alle wissen guten Rath, nur (der) nicht, der ihn nöthig hat. – Gaal, 1279; Körte, 4913; Simrock, 8104. Schwed.: Alla weta god råd förutan den i wåndan står. (Grubb, 19.) 3. Alles… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Vadehavet — Isen smelter over Danmark Vadehavets dannelse. I Weichselistiden for 60 12 tusind år siden lå isen tungt over Danmark, undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den sidste af mange istider. Da isen efterhånden smeltede over… … Danske encyklopædi
Merkur — er den planet, der er tættest på solen og den ottende største i vores solsystem. Merkur er mindre i diameter end Jupiters måne Ganymedes og Saturns måne Titan, men har større masse end disse. I romersk mytologi var Merkur guden for handel, rejser … Danske encyklopædi
Frau — 1. Alle Frauen sind Eva s Tochter. Dän.: Alle mandfolk ere Adams sönner og quindfolk Evæ døttre. (Prov. dan., 6.) 2. Alle Frauen sind gut. Die Engländer fügen boshaft hinzu: zu etwas oder nichts. (Reinsberg I, 59.) 3. Alte Frau – Liebe lau. In… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Blåmusling — Blåmuslingen kan blive ca. 10 cm lang, men de fleste er mindre. Nogle kalder dem pælemusling. Der lever mange på lavt vand ved Vadehavet. De samler sig i banker. Der kan være 12.000 på en m2 ved Vadehavet, hvor der er rigtig mange alger,… … Danske encyklopædi
Weib — (s. ⇨ Frau). 1. A jüng Weib is wie a schön Vögele, was män muss halten in Steigele (Vogelbauer). (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. A schämedig (schamhaftes) Weib is güt zü schlugen. (Warschau.) – Blass, 11. Weil es, um keinen Scandal zu machen, den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hundestejle — Nipigget hundestejle lever i ferskvand, hvor der er lavt vand og mange planter. Den lever af fiskeunger, fiskeæg og vandlopper. Når en hundestejle har fundet noget føde, er der tit andre hundestejler i nærheden, der lokkes til. På den måde… … Danske encyklopædi
Peder Oxe — Peder Oxe, søn af Johan Oxe og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12 årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens… … Danske encyklopædi